Det er tungt at miste. Når et nært familiemedlem går bort, er der mange følelser i spil, og samtidig skal man tage stilling til en række helt lavpraktiske ting. Hvad skal der ske med boligen? Hvordan rydder man hjemmet? Og hvad skal man egentlig huske at få meldt fra?
Det hele kan virke som et bjerg at bestige, men der er dog måder at tage fat, der gør det lidt lettere at komme igennem.
Hvad skal der ske med hjemmet?
Er det en ejerbolig, skal man finde ud af, om den skal sælges eller måske overtages af en arving. Er det en lejebolig, skal udlejer kontaktes hurtigt, da der typisk er opsigelsesfrist og krav om fraflytning. Uanset hvilken type bolig der er tale om, skal der ryddes op og gøres rent samt ofte også fjernes møbler og personlige ejendele.
Bor den afdøde i Helsingør eller omegn, kan det være en hjælp at få nogen med lokalkendskab til at stå for arbejdet. Det kunne f.eks. være Morten BoligRyd, der er et sjællandsk firma. Mortem BoligRyds services dækker hele Sjælland, herunder Helsingør, og kan hjælpe med dødsbo rydning – også hvis du selv bor langt væk eller bare gerne vil fokusere på det følelsesmæssige.
Det skal du huske at få meldt fra
Der er mange faste udgifter, der fortsætter, selv når beboeren ikke længere er her. Det er en god idé at få stoppet alt det unødige hurtigst muligt. Her er en kort tjekliste:
- TV- og internetabonnementer
- Aviser og magasiner
- El og varme
- Forsikringer
- Eventuelle medlemskaber (fagforening, a-kasse, klubber)
Mange af disse ting kan afmeldes digitalt, men det kræver, at man har adgang til MitID eller skifter kontaktoplysninger ved dødsboets oprettelse.
Brug tiden sammen med dem, der betyder noget
I de første dage og uger efter et dødsfald kan det være en lettelse ikke at skulle tage stilling til alt selv. Hvis du har søskende eller andre nære pårørende, kan det være rart at tage en snak om, hvem der tager sig af hvad.
Derudover kan det være godt at bruge noget af tiden på at mindes. Gå sammen gennem billeder, breve og små genstande, der siger noget om den, I har mistet. Det kan skabe både nærhed og ro. Og ofte hjælpe med at tage afsked på en fin måde.
Hvad med begravelsen?
Du skal ikke have styr på alt fra dag ét, men det giver mening at kontakte en bedemand relativt hurtigt. Vedkommende kan guide dig gennem de valg, der skal tages. Det kan handle om kirke, gravsted, kiste, blomster og tidspunkt for selve ceremonien.
Det vigtigste er, at det bliver en afsked, der føles rigtig for jer. Det behøver ikke være stort og formelt. Mange vælger at holde det enkelt og personligt, og der er ikke nogen “rigtig” måde at gøre det på.